Tamashii

Åbner til november 2026


Henrik Jyrk rykker 10 etager op over København med moderne asiatisk gastronomi og ambitioner om Michelin.

Der bliver skruet op for ambitionsniveauet på toppen af Axel Towers. I løbet af november åbner Tamashii på 9. og 10. etage med Henrik Jyrk i spidsen for køkkenet og Norrlyst Koncernen i ryggen.

Navnet betyder sjæl på japansk, og køkkenet bliver Jyrks personlige bud på moderne østasiatisk gastronomi med fokus på råvarer, teknik og et niveau, der fra begyndelsen er tænkt mod Michelin. Jyrk har arbejdet med asiatiske køkkener gennem store dele af sin karriere og står blandt andet bag IBU på Vesterbro.

Rammerne følger ambitionerne. Den intime à la carte-restaurant får blot 42 pladser og udsigt over København fra toppen af tårnet mellem Tivoli, Vesterport og Rådhuspladsen.

Tamashii åbner i løbet af november på Jernbanegade 11. Bordreservationen er allerede åben med bookinger fra 2. december.

www.tamashii.dk

Foto: Morten Berggreen