7 retters aftenmenu

The Sixteen Twelve

kr. 425 / kr. 250

Salg af billetter ikke tilgængeligt for denne oplevelse.

Beskrivelse

De fleste kender The Sixteen Twelve for deres health-forward brunch, matcha og køen ud på Jægersborggade. Men når de sidste kaffekopper er ryddet af bordene, skifter restauranten karakter. Tempoet falder, lyset bliver varmere, og køkkenet viser en helt anden side af sig selv med en australsk-asiatisk menu, der gør aftenen til destinationen.

Her er alkoholen bevidst udeladt. I stedet ledsages menuen af kombucha og mocktails, sammensat med samme omtanke for balance, syre og kompleksitet, som man normalt forbinder med en klassisk vinmenu. Resultatet er en oplevelse, der føles gennemført på sine egne præmisser – ikke som et kompromis.

Den aktuelle 7-retters menu bevæger sig ubesværet mellem det friske, det cremede og det dybe. Den åbner med syltet glaskål, silkeblød tofucreme, komprimeret agurk og dildolie, før en bao med langtidsbraiseret oksekæbe, tamarind og granatæble tilfører varme og intensitet. Dansk krabbe møder avocado, edamame og wasabi-crème fraîche, mens tuncrudo får kant fra yuzu kosho, stikkelsbær, grøn chili og shiso. Senere følger grillede brisler med knoldselleripuré, røgede nye kartofler og grøn urtesambal, inden aftenen rundes af med vaniljepannacotta, danske jordbær, eukalyptussirup og macadamianødder. Menuen skifter løbende med sæsonens råvarer og det, køkkenet har bedst at arbejde med.

Adresse

jægersborggade 8, 2200 København N
sixteentwelve.dk

Indløsning

Hvert værdibevis gælder for 1 person. Køb et eller flere.
Værdibeviset indløses hos The Sixteen Twelve.
Værdibeviset kan anvendes fra d.d. til og med den 29. Oktober 2026.
Værdibeviset kan bruges onsdag - lørdag fra kl. 17:00.
Værdibeviset kan kun bruges til en 7 retters aftenemenu.
Booking skal foretages online hos The Sixteen Twelve og skal anføres med “Eater aftenmenu” i kommentarfeltet.
Menu kan også fås vegetarisk eller pescetarisk. Dette skal oplyses ved booking.