525.- / 295.-
Kampagnen slutter om:
325.- / 165,-
Lige bag Planetariet, afskærmet fra byens larm, finder du Gemini. Med panoramaudsigt til Sankt Jørgens Sø kan du her tage et velfortjent pusterum i lyse, rummelige lokaler, hvor store vinduer trækker byen og vandet helt tæt på, mens du nyder din middag.
Gemini er et sted for alle anledninger – en frokost i godt selskab, en middag med udsigt til byens lys eller en pause fra hverdagens travlhed. Her er plads til alt fra intime samtaler til større selskaber, og stemningen er lige dele afslappet og levende.
Geminis køkken har rødder i det nordiske, men lader sig bestemt ikke begrænse. Her blander de teknikker og smage, der giver retterne kant. Sæsonens råvarer er altid i fokus, og hver tallerken er gennemtænkt anrettet. Her laver man maden med omtanke, og økologi og bæredygtighed er en selvfølge – og det samme er en menu, der konstant udvikler sig.
Oplevelsen, du får:
Med denne oplevelse får du en 7-retters aftenmenu over 4 serveringer. Med foråret på trapperne kombinerer Gemini denne gang vinterens smage med overraskende elementer. Da menuen tager udgangspunkt i sæsonens råvarer, kan den skifte alt efter, hvilke råvarer der er tilgængelige. Men den kunne se sådan ud:
Første servering består af fire retter:
Geminis Tatar med rygeost, purløgsmayonnaise, jordskokker og bøgehatte
Rejecarpaccio med bergamotte, grapefrugt, blodappelsin, dild
Mini gulerødder i soya, pistacienødder og Arla Unika ”Loke”
Gemini Signatur Brød med urter og hvidløg
Herefter følger en mellemret:
Svampetoast på brioche, porre chiffon, kartoffel, løvstikkecreme
Til hovedret serveres:
Dampet torsk med urtecrust, stegt julesalat, hasselnødder, yuzuvinaigrette & Sandefjordsauce med ørredrogn og dildolie
På aftenens fjerde og sidste servering får du desserten: Æble/pærekompot, mascarponeskum, pæresorbet, mandel crumble og mandelpuré
Menuen kan fås vegetarisk eller pescetarisk, Husk at oplyse dette ved booking.
525.- / 295,-
Adresse:
Indløsning:
socials
© 2023 eater. All rights reserved.